facebook_pixel
Tag

sociale medier Arkiv - Webstarters.dk

3 gratis værktøjer til online markedsføring

Som start-up eller mindre virksomhed er markedsføringsbudgettet ofte meget begrænset. Heldigvis findes der en masse gratis værktøjer som man kan gøre brug af, hvilket jeg vil skrive lidt om i dette indlæg.

MailChimp

MailChimp er et værktøj til at opsætte og sende nyhedsbreve. Mange virksomheder benytter sig af dette, da det er super nemt og ikke kræver den store tekniske kunnen.

Du kan selv designe dine nyhedsbreve og gøre dem unikke. Ellers kan du altid gøre brug af de mange skabeloner som ligger klar til redigering. Skabelonerne er responsive, hvilket betyder, at de er skalerbare og passer til alle skærmstørrelser – herunder også smartphones.

Der er altså et utal af muligheder i MailChimp, og er et rigtig effektivt værktøj. Og så er det altså gratis helt op til 2.000 modtagere og du kan afsende 12.000 e-mails om måneden.

Læs mere om MailChimp her

Canva

Canva er din bedste ven når det kommer til at skabe infografik og visuel markedsføring. Canva er et værktøj bestående af flere hundrede gratis designelementer, som man kvit og frit kan redigere og bruge til ens egen markedsføring.

Nu behøver du ikke længere sidde og se timelange Photoshop tutorials, da Canva er super nemt at bruge. Du kan selv overføre billeder eller benytte deres bibliotek som rummer mere end 1 million billeder og illustrationer. Der er ydermere 130 skrifttyper at gøre brug af samt et utal af farvevalg og filtre.

Nu kan du forvandle ide til design – helt kvit og frit. Lav alt fra collager og brochurer til grafik på de sociale medier.

Læs mere om Canva her

 

Buffer

Buffer gør det muligt at administrere alle ens profiler på tværs af de sociale medier. Du slipper altså for at skulle logge ind og ud hele tiden.

Med Buffer kan man planlægge sine næste opslag, som så bliver offentliggjort automatisk efter tidsplanen. Det er et effektivt værktøj, hvor man også får et indblik i ens track record og kan analysere hvordan ens opslag har præsteret.

Du kan altså styre alle dine profiler, planlægge opslag, analysere data og arbejde sammen med dit team. Alt sammen på ét sted.

Læs mere om Buffer her