Mødebooker søges til bureau i Kolding

Webstarters A/S er et digitalt bureau i rivende udvikling og søger derfor en mødebooker til vores salgsteam.

Vi er specialister i online markedsføring, services og webudvikling. Vi er ambitiøse, og stræber efter at levere den bedste og mest optimale løsning til kunden hver gang.

Jobbet som mødebooker

Som Mødebooker bliver du den initierende grænseflade mellem vores kunder og os. Du skal koordinere, planlægge og eksekvere vores outbound mødebookingsaktiviteter. Du bliver den primære eksekveringskraft i mødebookings aktivisterne og skal sikre at disse forløber optimalt i samarbejde med digital rådgiver og projektleder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Løbende kontakt til emner og at skabe interesse for digitale ydelser.
  • Du kommer til at indgå og deltage i statusmøder for salgsteamet.
  • Indhente og behandle emner fra forskellige kilder.

Vores forventninger til dig

Du sidder muligvis i en tilsvarende rolle i dag eller har opnået din erfaring på anden måde. Du trives at være proaktiv og selvkørende.

  • Du er topmotiveret, positiv, udadvendt, passioneret, kontaktskabende og har et højt energiniveau
  • Du er vant til at begå dig i autodialer. Kendskab til Herobase er en fordel.
  • Du elsker at booke møder, og har telefonen som dit vigtigste redskab
  • Du er en holdspiller og drives af fælles målsætninger, og vil være med til at indfri disse.
  • Du motiveres af et højt arbejdstempo, udfordrende opgaver, og kan arbejde under pres
  • Du trives med kanvas, og konkret målsætninger.
  • Du er vant til at håndtere emner og klassificering af disse.
  • Du har en basisforståelse for digitale medier, annoncering (Facebook, Google Ads, SEO, Google Analytics) og webudvikling.
  • Du trives i Google Sheets og andre g-suite produkter

Hvem er du?

Vi sørger for den specifikke oplæring i vores ydelser. Følgende vil især have betydning for os:

  • Minimum 2 års erfaring som mødebooker
  • Interesse for tekniske løsninger med evnen til at forklare disse for andre
  • Du er selvkørende og arbejder struktureret
  • God forretningsforståelse.
  • Andre kender dig som troværdig og tillidsvækkende
  • Du kan kommunikere perfekt på dansk i både skrift og tale

Det vi tilbyder

Du vil i Webstarters A/S blive en del af et team med en stærk faglighed og en fælles interesse for at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi arbejder konstant på at optimere og udvikle vores aktiviteter, så de understøtter vores kunders forretning.

Vi tilbyder en:

  • Attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.
  • Frokostordning
  • Sociale aktiviteter

Interesseret i jobbet?

Så send straks din ansøgning og CV til [email protected] og angiv ” mødebooker ” i emnefeltet. Vi vil løbende invitere relevante kandidater til samtale. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Partner Dennis Frederiksen på telefon +45 60 21 12 80.