Vil du arbejde med os? Vi er på udkig efter digitale talenter.

SEO

Guide: Skab blikfang på Google

By 28. januar 2020 No Comments

Synlighed, synlighed, synlighed; Det er ikke titlen på TV2s næste livsstilsprogram, selvom det godt kunne snyde, men derimod et mantra, du efter denne artikel med sikkerhed vil komme til at messe for dig selv – I hvert fald, hvis du går op i søgemaskineoptimering. 

I dette indlæg vil vi forsøge at gøre dig meget klogere på, hvordan du bliver set på Google – Og vi viser dig selvfølgeligt også, hvordan du let selv kan implementere effektfulde ændringer for din visning på søgeresultaterne. 

Derfor er blikfang vigtigt

Èn ting er at blive fundet, ved at rangere højt; Det gør du, ved at rangere på de rigtige søgeord og dermed dukke op i søgeresultaterne. Det ved du sikkert godt. Men hvordan sikrer du dig så, at du også bliver set og klikket på, når din forretning eksponeres for brugerne? Svaret er blikfang. 

Google har de sidste to år haft øget fokus på at ændre toppen i søgeresultatet, så deres Google Ads får flere kliks end de organiske resultater. Det gør de bl.a. ved at placere deres annoncer i toppen af søgeresultaterne, og senest også givet annoncerne mere plads rent visuelt. Det er selvfølgelig gjort, så flere har lyst til at bruge Google Ads, som er Googles egen annonceringstjenete, og derfor lægger flere penge hos Google. 

Du kan dog sagtens fange potentielle kunder, uden at lægge penge. Men netop derfor er det ikke længere nok at sætte sin lid til topplaceringer i de organiske resultater. Det er også vigtigt, at du tiltrækker dig den nødvendige opmærksomhed.

Lad os tage eksemplet nedenfor. Vi vil gerne købe et par nye gummistøvler, og som de fleste andre mennesker, starter vi på google. Men hvad er nu det? De første tre resultater er sponsorerede og betalte annoncer fra webshops, der sælger gummistøvler. Vi skal helt ned på en tredjeplads, under galleriet, for at finde Zalando som det første organiske eksempel. 

Blikfang er altså vigtigt, fordi usynlige brands ikke tiltrækker sig opmærksomhed. Som det fremgår af eksemplet, skriver Zalando blandt andet nogle af deres USP’er med store bogstaver først i søgeresultatet, nemlig at de leverer gratis og tilbyder gratis returnering. Det er et super trick for at tiltrække sig blikfang. Du kan afprøve vores store meta-generator og teste dine egne søgeresultater her.

Hvis du markedsfører dig på søgemaskinerne, er det jo med garanti fordi, du gerne vil sælge noget eller på anden vis tiltrække opmærksomhed. Mellem dig og kunden er der dog en lille forhindring, nemlig et klik. 

Det kræver et klik for brugeren at komme ind på din hjemmeside, og det samme klik er også adgangsgivende for at eksekvere et salg. 

Derfor handler synlighed i bund og grund om klik, og i sidste ende om salg. I SEO-verdenen kalder vi klikraten for CTR, og det er en af de faktorer, vi oftest måler på, når vi laver digital markedsføring for vores kunder. 

Lidt om CTR

Det er så irriterende, når nørdede virksomheder som vores bruger forkortelser, men ikke forklarer dem. Bare rolig. Vi ved godt, at alle de tekniske termer ikke er indforståede for alle.

CTR står for “Click Through Rate” og det er indikationen på, hvor mange brugere, der har set dig på Google, og klikker sig videre ind på din egen platform. Altså brugere, der tager action og vælger, at de vil se mere. 

Du kan selv beregne din CTR. 

Klik/eksponeringer = CTR. 

Hvis du har fået 5 klik ud af 100 eksponeringer, er din CTR altså 5%. 

Normalt kan vi estimere, hvad en god gennemsnitlig CTR er, men der er endnu ikke foretaget nogle primært danske undersøgelser på emnet. Vi kan dog konkludere, at gennemsnittet varierer meget fra branche til branche, men vi ved også, at den rette opsætning af dine meta-informationer kan gøre en verden til forskel. 

Skil dig ud fra mængden 

Nu til det, du kom efter: Gode råd til, hvordan du bliver set og ikke mindst, hvordan du bliver klikket på. Med det rigtige blikfang er du dog klædt rigtig godt på til at tiltrække potentielle kunder.

Google har i gennemsnit omkring 63.000 søgninger i minuttet. Det svarer til 3,8 millioner søgninger i minuttet, og 228 millioner i timen. Resten af matematikken er næsten overflødig med sådanne tal, så vi lader det blive ved det. 

Inden du finder det helt tunge skyts frem, er der noget forarbejde, du med garanti vil blive glad for at have lavet. Hvis du vil skille dig ud, skal du også vide, hvordan de andre i dit felt tager sig ud. 

Søg på dine konkurrenter, eller søgeord relateret til din virksomheds felt, og se, hvad de gør. Hvilke salgspointer fremhæver de om sig selv? Hvilke typer af blikfang er karakteristisk for dem? 

Du kan også altid trække på dine grundantagelser om verden omkring dig, og om ikke andet, så har du sikkert noget data på din målgruppe, din virksomhed og dine produkter, der kommer dig til gode. 

Hvilket resultat ville du vælge? 

Lad os snuppe med en lille test, for at sætte ordstrømmen i perspektiv med et konkret eksempel. 

Nedenfor ser du to forskellige meta-titler og -beskrivelser. Forestil dig, at du Googlede efter netop gummistøvler.

Hvilken af disse resultater, ville du klikke på først? Gør dig også nogle overvejelser omkring hvad der tiltaler dig ved den mulighed, du vælger.

Det manglende blikfang

Av, hvor er det kedeligt at se på.

Hvad er der så galt med dette eksempel?

  • Ingen USPer 
  • Manglende information
  • Mangelfuld grammatik
  • Udelukkende små bogstaver
  • Utilstrækkeligt udfyldt
  • URL mangler relevans til søgeresultatet

Det gode blikfang

Nu begynder der at ske lidt. Kan du se forskellen? 

  • Indeholder USPer
  • Tilstrækkeligt med information
  • Grammatisk korrekt
  • Store bogstaver anvendt ved sætningsbegyndelse
  • Udfyldt tilstrækkeligt.
  • URL passer med søgeresultatet
  • Indeholder en CTA
  • Indeholder urgency

De to eksempler ovenfor illustrerer, hvordan blikfang kan skabes, og hvorfor det er vigtigt. 

CTA og Urgency er nye begreber, vi ikke før har introduceret i dette indlæg. Derfor får du lige en kort forklaring på, hvad forkortelserne betyder. 

CTA er kort for “call-to-action”, og egentligt betyder det bare, at du beder læseren om at gøre noget. På eksemplet med det gode blikfang, kommer CTA til udtryk gennem frasen “KØB HER” i titlen.  

Urgency er et princip der spiller på en begrænset tidsperiode, antal pladser eller lignende. I vores eksempel er der f. eks 20% ved køb af 2 par gummistøvler, men kun i en begrænset periode. Ikke nok med, at det er et glimrende blikfang, så opfordrer det også til at handle hurtigt. Det er en psykologisk trigger, der appellerer til vores frygt for at gå glip af noget, på engelsk FOMO (Fear of Missing Out). 

Lav dine egne meta-tests

Nu ved du lidt om, hvad der giver blikfang på Google – Og måske har du allerede samlet dig mod til at lave dine egne meta-titler og -beskrivelser? Du kan også nøjes med at revidere dine eksisterende tekster, hvis du allerede i dag beskæftiger dig med meta-informationer for din virksomhed og dine produkter. 

Vi har også udviklet en hammersmart smart metatitel-tester. Her kan du blive meget klogere på, hvordan du sammensætter de rigtige søgeord, udvælger dine unikke USPer og hvordan du kan strukturere din data, så den vinder mest mulig synlighed på Google.

Og så kan du selvfølgelig se, hvordan dine meta-informationer tager sig ud på Google, inden dine ændringer går live. 

Træk på de tre appelformer

Vi kan gøre nok så mange tekniske finurligheder og krumspring for at ramme vores målgruppe. I sidste ende er det dog vigtigt at huske, at vores målgruppe også er mennesker, der har rigtige tanker og følelser.

Derfor kan du med fordel appellere til disse, når du markedsfører din virksomhed på Google.

De tre appelformer kender du måske allerede? For en god ordens skyld gennemgår vi dem lige, så alle er med. 

Logos knytter sig til vores logik – Altså tal, data og videnskabelige beviser. Det kan også være statistikker. I en SEO-kontekst kan det eksempelvis være, at du sælger tandpasta og har lavet en kundeundersøgelse, hvor du har fundet ud af, at 74% af dine kunder oplever hvidere tænder. Faktisk kaldes det også for social proof, og det kan hjælpe med at opbygge din virksomheds troværdighed hvis brugt korrekt – Og naturligvis sandfærdigt. 

Patos handler om hele vores følelsesregister. Det kan være basale følelser som vrede og glæde, men også fremkaldelsen af mentale billeder, at du maler en spændende kunde- eller succeshistorie, eller at du giver et fantastisk eksempel, der virkelig fortæller, om dengang du, din virksomhed eller dit produkt gjorde en forskel. Det er selvfølgelig svært at få en hel historie til at passe ind i dine meta-informationer, men du kan appellere til følelserne ved at benytte bestemte adjektiver. Et studie fra Backlinko har desuden vist, at meta-informationer med et emotionelt sentiment faktisk får 7% flere klik end meta-informationer uden.   

Etos er den tredje og sidste appelform. Etos knytter sig til taleren og skabelsen af den personlige relation. Det er også med denne appelform, at du kan skabe troværdighed og vinde modtagerens tillid. Etos kan derfor være deling af din ekspertviden på netop dit område. Det er også tillid og etos der er på spil, når Google skal rangere din hjemmeside. Er den troværdig nok til en førsteplads? 

Bliv set på dine andre platforme 

Okay, vi synes, det er ret sejt, at du har kæmpet dig helt herned i guiden. Som en lille bonus får du også her et par gode råd til, hvordan du kan maksimere din synlighed på dine andre digitale platforme. 

I dag er det nemlig de færreste virksomheder, der ikke også tager forskellige former for sociale medier i brug. Dem producerer du sikkert også indhold til, og her kan du naturligvis også bruge vores råd til at skabe mere synlighed. 

Der er også god grund til at supplere med billeder, video eller grafik, der understøtter dit budskab. 

Du behøver ikke at være 100-metermester i fotografi, grafik eller billedredigering. Der findes et væld af gratis værktøjer, der kan hjælpe dig et godt stykke af vejen. 

Glem ikke Google My Business

Hvis din virksomhed ikke allerede har en Google My Business-konto, er der mange gode grunde til, at oprette en med det samme. 

  • Det er gratis at bruge.
  • Bidrager med ekstra synlighed.
  • Kan være med til at styrke din troværdighed.
  • Åbner din forretning op for potentielle kunder.
  • Maksimal synlighed.
  • Du har mulighed for at interagere direkte med potentielle kunder og svare på spørgsmål. 

Faktisk får du også sådan en rigtig fin informationskasse i højre side af søgeresultaterne på Google, når brugere søger efter din virksomhed – Eller måske dit erhverv samt den geografiske placering, du har angivet. 

Vores ser sådan ud: 

Som du kan se i eksemplet, er det ikke bare vores virksomhedsnavn. Der er også brugervenlige elementer som en vejviser, samt anmeldelser fra flere platforme, som er med til at øge vores troværdighed. 

Tjenesten fokuserer primært på lokale søgninger, men tilbyder du f. eks anlægsgartneri, frisørarbejde eller noget helt tredje i dit lokalområde, er det en glimrende gratis eksponeringsflade.

Clickbait – Go eller no go?

Godt nok har vi i dette indlæg skrevet en del om, at klik er vigtige og leder til salg. Det skal ikke forveksles med, at clickbait er vejen at gå. Det kan ganske rigtigt give dig flere kliks, for det skiller sig ud i søgeresultatet – Men er det risikoen værd? Det er op til dig.

Brugen af clickbait have flere negative effekter på din søgemaskineoptimering.

Afvisningsprocenten på din hjemmeside kan stige. Det betyder, at folk klikker sig ind på din side, efter at have set en lokkende meta-tekst, men at de ikke foretager sig yderligere. Ind-og-ud-besøg. Vi kan trods alt ikke love dig at du bliver millionær, ved at læse vores råd – Så hvis du klikker i den forventning og bliver skuffet, så smutter du sikkert også hurtigt igen. Det ville vi også gøre. Derfra kommer den høje afvisningsprocent. 

Måske sænker det en endda også hviletiden på din hjemmeside, altså den tid, som brugeren bruger på din side, hvis de skynder sig ud igen, fordi din hjemmeside ikke matcher deres forventninger eller behov – Og det sender et resultat til Google om, at brugerne ikke finder dit indhold relevant. Og hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med Google, ved du også, at det trækker ned i dine placeringer på søgemaskinen. Jo lavere placeringer, desto mindre klik.  

Derudover er det værd at tænke over, om clickbait, f. eks oversælgende overskrifter, er noget, der passer til det brand, du ønsker at din forretning skal bære. 

Opsummering

Der er ingen nem vej til toppen på Google, men vi håber, at du er blevet en smule klogere.

For en god ordens skyld opsummerer vi lige, hvad du kan gøre, for at øge dit blikfang: 

  • Udfyld meta-informationerne til fulde og brug de karakterer, du har til rådighed – Selvfølgelig med værdifulde informationer og ikke en sludder for en sladder.
  • Sørg for, at dine landingssiders URL matcher indholdet.
  • Brug USP’er til at overbevise potentielle kunder om, at de skal vælge dig og ikke konkurrenten.
  • Brug CTA’er for at skubbe potentielle kunder til en beslutning, om ikke andet at give dig deres klik.
  • Anvend emojis eller symboler til at fange interessen.
  • Spil på princippet om urgency.
  • Brug korrekt og velformuleret sprog.