Digital Projektleder søges til bureau i Kolding

Webstarters er et digitalt bureau med speciale i online markedsføring og webudvikling. Kort sagt, alt hvad kunden har behov for at kunne drive sin forretning online. Vi er ambitiøse, og stræber efter at levere den højeste kvalitet til kunden hver gang. Det er vi så gode til, at vi snarest muligt søger en projektleder til at udvide vores forretning yderligere.

Jobbet som Projektleder

Som projektleder får du en vigtig rolle, da du er en vigtig del af kunderejsen, som møder vores kunder og repræsenterer Webstarters. Du skal koordinere og planlægge vores eksekvering indenfor webudvikling. Dette gør du ved at følge op på projekter og henvendelser fra kunder. I samarbejde med kunden håndterer du projektet fra start til slut.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Koordinere og styre projekter samt opgaver mellem kunden og os
  • Samarbejde tæt med vores interne og eksterne aktiviteter
  • Håndtere dialogen med kunderne
  • Rapportere til ledelsen
  • Deltage i den daglige drift og problemløsning af webudvikling.

Vores forventninger til dig

Du sidder muligvis i en tilsvarende rolle i dag eller har opnået din projektledelseserfaring på anden måde. Du trives med projektledelse, er proaktiv og selvkørende. Det vigtigste er, at du er i stand til at fastholde en god dialog samt kan opbygge relationer og dermed bygge videre på den troværdighed, som alle vores kunder kender os for.

Hvem er du?

Din baggrund er akademisk. Vi sørger for den specifikke oplæring i vores ydelser. Følgende vil især have betydning for os:

  • Minimum 2 års erfaring som projektleder (naturligvis gerne fra branchen, men ikke nødvendigvis)
  • Interesse for tekniske løsninger med evnen til at forklare disse for andre
  • Du er selvkørende og arbejder struktureret
  • Folk kender dig som troværdig og tillidsvækkende
  • Du kan kommunikere perfekt på dansk i både skrift og tale
  • Gyldigt kørekort.

Det vi tilbyder

Vi er en virksomhed, hvor der er højt til loftet. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor tilbyder vi dig fleksibilitet og frihed til at udfylde jobbet. Vi har tillid til, at du løfter opgaven, og får du brug for hjælp, så står dine kolleger altid klar til at bakke dig op.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, som forhandles individuelt på baggrund af erfaringer og kvalifikationer.

Interesseret i jobbet?

Så send straks din ansøgning og CV til [email protected] og angiv “Projektleder” i emnefeltet. Vi skal have din ansøgning senest august 2018, men vi vil løbende invitere relevante kandidater til samtale. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Partner/CEO Dennis Frederiksen på telefon +45 60 21 12 80.