facebook_pixel

Lær af webshoppens konkurrenter

By 21. oktober 2015Webshop

Konkurrence er en nødvendighed, ikke blot fordi konkurrencen giver kunderne valgmuligheder. Men også fordi konkurrence presser aktørerne på markedet til stadig at udvikle sig. Man bliver nødt til at være på dupperne, hvis man ikke vil sakke agterud. Det gode ved konkurrenter er blandt andet, at de begår fejl, man kan lære af. Alle begår fejl, det gør man også selv, og det lærer ens  konkurrenter så af. Pointen er, at man skal holde et vågent øje med konkurrenterne, fordi man kan være sikker på. At de holder et vågent øje med en selv. Selvfølgelig er det ikke kun fejlene, man selv og de andre lærer af, men igen er pointen, at man ikke skal være naiv og for eksempel kun fokusere på de andres succesfulde ideer og smarte tiltag. Man må analysere de andres metoder og prøve at vurdere, hvad man kan lære af det, på godt og ondt. Har du brug for hjælp til at vurdere, så vil vi gerne hjælp

Tjek Google

Man skal ikke hugge de andres ideer ukritisk. Man skal forme det, så det passer til ens egen webshop. I hvert fald er det jo en enkelt sag at søge på Google med forskellige, beslægtede søgeord, og så se, hvor man lander. Hvilke søgeord har de andre valgt i deres titel? Kan jeg justere på mine søgeord, så jeg bliver mere unik og helst endnu mere præcis i retning af, hvad min webshop kan tilbyde? Google Statistics er et godt værktøj til at analysere søgeordsfrekvenser og meget andet vigtigt. I forhold til at optimere synligheden på internettets søgemaskiner.

Tjek de andres hjemmesider

Næste punkt er selvfølgelig jævnligt at besøge konkurrenternes hjemmesider for at se, hvordan de har gjort det, og hvilke nye ideer de kommer frem med. Hold især øje med tiltag i retning af at gøre hjemmesiden brugervenlig. Noget af det vigtigste for at skabe et kundegrundlag og for at holde på eksisterende kunder er, at kunderne føler sig veltilpas på hjemmesiden. Enhver finesse, der kan gøre brugen af sitet hurtigere og nemmere, vil være en fordel. De fleste tiltag i den retning kan man med sindsro kopiere, fordi det drejer sig om struktur og praktiske foranstaltninger.

Undgå plagiat

Derimod skal man undgå at kopiere æstetik fra konkurrenterne, fordi man løber en risiko for at plagiere. Et plagiat et det sidste, man ønsker at være, fordi man mister selvstændig profil. I værste fald kommer man til at fremstå latterlig, som en andenrangs kopi af originalen. Man skal søge at skabe sin egen selvstændige profil, hvilket blandt andet betyder, at man i sine analyser af konkurrenterne skal overveje, hvad der kan adskille ens webshop fra de andres.

Brug de sociale medier

På de sociale medier kan man lære af, hvordan ens konkurrenter griber kommunikationen an. Det er vigtigt, at man selv har en profil, og at man får en produktiv kommunikation med potentielle og eksisterende kunder. Måske der er mulighed for at lære af konkurrenterne, igen både på den positive og den negative måde: Hvad gør de andre godt, hvad gør de mindre godt?

webstarters

Artiklen er skrevet af webstarters