facebook_pixel

Hvad er WordPress og hvordan fungere det

By 11. november 2015CMS, Design, Hjemmeside

For at konstruere en professionel hjemmeside må man først og fremmest have nogle praktiske ting på plads. En hjemmeside skal opbygges på noget, og grundlaget for hjemmesiden kaldes i fagsproget for et CMS. Det er forkortelsen for det engelske Content Management System, hvilket kan oversættes til noget i retning af ‘System til Håndtering af Indhold’. En række sådanne systemer findes, og man skal vælge iblandt dem. Det mest udbredte system hedder ‘WordPress’, og det er blevet populært af flere grunde. For det første er det gratis, hvilket naturligvis altid er tiltrækkende. Men WordPress er samtidig meget brugervenligt, det er nemt at installere, let at opdatere, og det kan ligeledes ret hurtigt justeres i forhold til søgemaskineoptimering, SEO.

WordPress fungerer

Mange store virksomheder benytter WordPress som platform til deres hjemmesider, eksempelvis den amerikanske avis The New York Times. Det fortæller noget om, at det ikke udelukkende er populært, fordi det er gratis. Det fungerer, og systemet har høj status blandt fagfolk. En af fordelene ved WordPress er, at man nemt kan få fat i det nødvendige tilbehør til systemet. Et CMS er nemlig ikke tilstrækkeligt i sig selv til at opbygge en hjemmeside. WordPress er grundlaget, platformen, men på denne platform skal bygges såkaldte ‘temaer’, og der skal suppleres med ‘plugins’. Begge dele er vigtige og skal vælges med omhu.

Tema

Et ‘tema’ i forbindelse med et CMS som WordPress drejer sig i udgangspunktet om layout og struktur. Temaet er den umiddelbare præsentation af hjemmesiden, sådan som besøgende møder den. Det har imidlertid at gøre med meget andet end ren æstetik. Temaet bestemmer en række praktiske funktioner, for eksempel hjemmesidens standardsprog, hvilke oversættelsesmuligheder der skal være, hvilke funktioner der skal være fremme fra kontrolpanelet, og meget andet. Mange temaer til WordPress er gratis, og de kan ofte være udmærkede. Imidlertid er temaer, man skal betale for, generelt bedre indrettet på søgemaskineoptimering, end tilfældet er med gratis temaer, og der vil ofte være en større service for eksempel ved sprogvalg, når man betaler for sit tema.

Plugins

‘Plugins’ er næste trin på konstruktionen af hjemmesiden. I realiteten er ‘plugins’ at betragte som ‘ekstra tilbehør’, hvor man med varierende plugins kan indrette sin hjemmeside efter behov. Der findes flere end 40.000 forskellige plugins til WordPress, og mange af dem er gratis. Nogle plugins har funktionen at optimere hjemmesiden i forhold til søgemaskiner, andre plugins er indrettet til at installere betalingssystemer på hjemmesiden, atter andre giver mulighed for at tilføje særlige detaljer som et billedgalleri, speciel navigationsbar, kontaktformular, særlige ikoner – som eksempelvis linker til sociale medier. Og så videre. Det er ikke variation, der mangler indenfor plugins til WordPress. Dog skal man være opmærksom på, at en del gratis plugins kan mangle opdateringer, så de ikke altid fungerer ordentligt. Man skal se sig for. I princippet kan man med valg af WordPress som CMS anlægge sin hjemmeside ganske gratis, men det vil være tilrådeligt at investere en smule i forhold til visse temaer og plugins for at sikre sig kvalitet, der virker.

webstarters

Artiklen er skrevet af webstarters