facebook_pixel

Hvordan får man en Webshop?

En række ting er fælles for en webshop. Man skal eksempelvis momsregistreres for at drive virksomhed, virksomheden skal have et navn, og en webshop skal have et domæne. Bare til at starte med.  Pengesagerne vedrørende moms og skat kan det være en god ide at tale med en revisor om. Hvad navnet angår, er det en fordel at sikre sig, at navnet findes ledigt som domæne. Fordi det selvsagt er smart, hvis virksomhedens navn indgår i web-adressen. Satser man på at handle internationalt, kan det være en ide at investere i en .com-adresse.

Bare kald os nørder, men vi hjælper gerne med udviklning af din webshop

Hjemmeside og betalingssystem

I næste omgang skal hjemmesiden sættes op. Dette klares bedst ved at installere platformen WordPress. Hvormed man gratis får et Content Management System, et ‘System til at Håndtere Indhold’ på hjemmesiden. Med de rette ‘temaer’ og ‘plugins’ kan man designe sin hjemmeside, så den tilgodeser ens behov og ønsker. Men man skal også sikre sig, at kunderne kan betale på eller anden måde, og man skal sikre sig, at kunderne ikke snyder en selv. Man skal med andre ord have et betalingssystem på sin hjemmeside. Det kræver, at man får en indløsningsaftale med en finansiel aktør, i Danmark er det Nets til Dankort og som regel Teller til andre kreditkort. Dernæst skal man vælge sin betalingsgateway, og her kan ePay anbefales. Med disse aftaler er man i havn, hvad angår administration af pengesagerne ud og ind ad virksomheden.

Kunder i butikken

Hjemmesiden er nu etableret, virksomheden har sit navn, og man har ordnet det formelle angående køb og salg på sitet og de grundlæggende pengesager. Men der mangler stadig noget i regnestykket, nemlig kunder i butikken. Hvordan får man folk til at besøge ens hjemmeside. Og – vigtigere endnu – hvordan får man de besøgende til at handle? Det første man bør tænke over, er hvilke varer eller ydelser, man har tænkt sig at sælge, og hvem man har tænkt sig at sælge dette til. Man skal med andre ord finde ud af, hvem ens målgruppe er. Der er forskel på at sælge specialdesignede narresutter til spædbørn, computerudstyr til IT-nørder, og ‘erotisk legetøj’ til eksperimenterende ægtepar. Sortiment og kundegruppe bestemmer design af hjemmesiden, sprogtone på sitet, og hvor og hvordan man vil gøre påmærksom på sig selv og sine produkter. Og dette sidste er helt centralt.

Søgemaskineoptimering

Man skal gøre sig synlig, og for at trække kunder til butikken skal man først og fremmest have søgemaskiner som Google til at vælge ens hjemmeside. Dette gør man ved at have et hurtigt og brugervenligt site, ved at skrive de rigtige tekster til sitet. Og ved at være til stede på de sociale medier. Alt dette er kendt som Search Engine Optimization (SEO), og det er kernen i at skabe kundegrundlag i en webshop. Dernæst skal man have kunderne til at købe, og det gør man ved at tilbyde de rigtige varer til de rigtige priser. Ved at have en udstrakt service, ikke mindst ved brug af hjemmesiden, som bare skal fungere perfekt.

Alexander Dall Christensen

Artiklen er skrevet af Alexander Dall Christensen

Alexander er Business consultant hos Webstarters. Han har en dybdegående viden indenfor online markedsføring og problemstillinger vores kunder ofte møder.